Her kan man finde en beskrivelse af specialet, informationer
om, hvordan uddannelsen er opbygget, få gode grunde til at
vælge specialet og få adgang til relevante bilag og links:
Specialet oto-rhino-laryngologi er et kirurgisk speciale,
som omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af
kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne:
ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg,
strube, halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea samt
ansigtsskelet. Derudover foretages diagnostik af sygdomme i
mediastinum, bronkier og esofagus samt kranienervediagnostik. Indenfor
samtlige områder foregår desuden såvel eksperimentel
som klinisk forskning.
Audiologi er et ekspertområde indenfor
oto-rhino-laryngologi, hvor udredning og behandling af høretab
foregår.
Omkring en række tilstande er der en samarbejde med
andre specialer. Det drejer sig bl.a. om Pædiatri (især
børn med infektioner i øvre luftveje), Thoraxkirurgi og
Lungemedicin (især ved udredning af lungecancer), Neuromedicin
(især patienter med svimmelhed og kranienervesymptomer),
Neurokirurgi (især patienter med svære hovedtraumer,
kraniofaciale misdannelser, tumorer i kraniebasis og
acusticusneurinomer), Odontologi (især vedr. ansigtsfrakturer,
komplicerede tandinfektioner og mundhulelidelser), Endokrinologi
(thyreoidea- og parathyreoidealidelser), Mikrobiologi
(Infektionssygdomme), Patologi (tumorudredning), Radiologi
(billeddiagnostik), Plastikkirurgi (større ansigtsskader, og
rekonstruktioner efter større hoved-halskirurgi specielt efter
cancerkirurgi) og Onkologi (behandling af maligne tumorer lokaliseret i
specialets regioner).
Patientklientellet spænder over et aldersinterval fra
nyfødte til gamle med sygdomsintensiteter fra "raske" med mindre
problemer til alvorligt syge. Som en konsekvens heraf rummer specialet
også palliation og terminal behandling. En stor del af
patienterne får foretaget større eller mindre kirurgiske
indgreb forudgået af forskellige udredningsprogrammer. Derudover
varetager specialet udredning med henblik på medicinsk
behandling. Endelig er en del af patienterne akut syge med behov for
akut medicinsk og/eller kirurgisk intervention.
Der er ca. 150 fuldtidspraktiserende speciallæger i
oto-rhino-laryngologi og ca. ligeså mange slutstillinger i
hospitalssektoren. En stor del af patientklientellet diagnosticeres og
behandles af praktiserende speciallæger. Mange
speciallægepraksis har tilknyttet anæstesiologer,
således at der kan udføres diagnostik og behandling i
kortvarig generel anæstesi.
Der er hovedfunktionsafdelinger i alle regioner. Deres
hovedopgaver er behandling af specialets benigne kirurgiske lidelser
samt udredning for maligne sygdomme. Gennem de senere år er en
del af den kirurgiske aktivitet omlagt fra stationær til ambulant
kirurgi med faldende sengemasse til følge.
Der er landsdelsafdelinger på Rigshospitalet,
Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Sygehus og
på Ålborg Sygehus. Afdelingerne er hovedfunktionsafdelinger
for nærområdet, men varetager derudover behandlingen af
specialets cancersygdomme i samarbejde med de onkologiske afdelinger
samt de højtspecialiserede landsdelsfunktioner (fe.eks. cochlear
implant). Derudover er der enkelte afdelinger i regionerne, som ud over
hovedfunktionen også varetager såkaldte regionsfunktioner.
Disse omfatter f.eks. otoscleroseoperationer, rhinoplastikoperationer
og næse-bihuleoperationer med navigation (CAS-FESS).
Hvorfor
vælge dette speciale?
Man kan bruge sin uddannelse indenfor såvel
primær- som sekundærsektoren. Patientklientellet er meget
varieret, fra børn med øreproblemer over patienter der
har brækket næsen eller har en aldersbetinget
hørenedsættelse men ellers er raske, til alvorligt syge
patienter. Aldersspekteret dækker fra nyfødte til gamle.
Der er en blanding af medicinsk og kirurgisk behandling, med en
overvægt af det kirurgiske. Der er i alle tilfælde
instrumenthåndtering. Der er gode forskningsmuligheder indenfor
mange facetter af specialet, hvor der ret hurtigt kan samles et ret
stort antal patienter. Danmark har videnskabeligt hævdet sig
internationalt indenfor flere områder af specialet.
Vagtbelastningen hører ikke til de værste.
Gode råd til at blive
øre-næse-hals læge
ved kusist Cecilie Felding
Har man lyst til at prøve kræfter med faget skal man bare
komme i gang og søge en introduktionsstilling eller et kortere
vikariat enten på en øre-næse-hals afdeling eller en
audiologisk afdeling. Husk at søge flere steder, da det ikke er
sikkert, at man får stillingen første gang. Det kan tit
svare sig at bruge lidt tid på pendling, da man på de
perifere sygehuse typisk kan tilbyde nogle andre ting i uddannelsen end
på de centrale sygehuse.
Hvis man kommer tril at vente på en introduktionsstilling eller
en hoveduddannelse kan ventetiden bruges til at kvalificere dig. Hvis
man ikke kender til specialet på forhånd, kan det
være en rigtigt god ide at tage kontakt til en yngre læge i
specialet og ”gå med” i en vagt. Kontakt evt. en
praktiserende øre-næse-halslæge og tag på
studiebesøg i en praksis, for at se arbejdsgangen der.
Har man svært ved at få introduktionstilling i
netop otorhinolaryngologien, kan man med fordel søge arbejde i
eet af de ovennævnte specialer, hvor særligt kirurgisk
erfaring vil blive vægtet højt.
Nedenstående er til inspiration og skal på ingen måde
forstås på den måde, at alt det nævnte
kræves for at få adgang til specialet. Man kan plukke i
det, som man lyster.
Man kan forsøge at kvalificere sig indenfor de
forskellige lægeroller:
Medicinsk ekspert
Her påtænkes klinisk erfaring i enten
ØNH specialet inkl. audiologi eller andre specialer. Det kan
være alt fra basalkirurgiske færdigheder opnået i
skadestuen til vurdering af lungecancer patienter på medicinsk
afdeling. Endvidere kan man deltage i kurser for at udbygge din
kliniske viden.
Dette kan omfatte forskellige kommunikationskurser, man har
deltaget i. Man har måske undervist lægestuderende eller
sygeplejersker på studiet efter man er blevet færdig.
Undervisning i anden sammenhæng kan også tælle med.
Samarbejder
Her kan man evt. dokumentere, at man har siddet i LMU eller
et andet samarbejdsudvalg, hvor samarbejdet med f.eks. andre faggrupper
har været vægtet højt. Man har evt. deltaget i et
kvalitetssikringsprojekt og kan dokumentere dette.
Leder/admintrator
Måske har man været involveret i administrativt
arbejde med vagtplanlægning eller planlægning af
undervisning eller journalclubs. Alternativt været tillidsmand
(TR) eller haft andre administrative opgaver i afdelingen. Evt. har man
været vejleder for medicinstuderende eller andre yngre kollegaer.
Sundhedsfremmer
Her tænkes f.eks. på rådgivning af
patienter i forbindelse med rygning, alkohol og vægttab. Man kan
f.eks. sætte dig ind i hvilke ryge-stop tilbud, der findes
på ens eget sygehus og undervise sine kolleger på
afdelingen i at udnytte ressourcerne bedre.
Akademiker
Her tænkes på kritisk artikelgennemgang til
morgenundervisning eller journalclubs. Man kan spørge den
uddannelses- eller forskningsansvarlige overlæge på ens
afdeling, om der findes mulighed for at lave en kasuistik eller deltage
i skrivning af en artikel. Alternativt kan man måske komme til at
fremlægge forskningsmateriale på en konference eller i et
videnskabeligt forum eller lave en poster hertil. Hold øjne og
øre åbne for om der skulle komme en
”særlig” case og lad kollegerne vide, at man er
interesseret.
Professionel
Her kan man deltage i forskellige kurser i kommunikation og
lægeetik, som blandt andet Lægeforeningen jævnligt
tilbyder.
Sluttelig skal det nævnes, at øre-næse-hals
specialet for tiden er meget søgt og at det kan være
svært at få en stilling. Det kan derfor kræve en del
målrettet arbejde at få hoveduddannelsen.
Efter endt turnusuddannelse kommer man ind i specialet i en
introduktionsstilling af et års varighed. Denne stillingstype
findes på alle afdelinger. Hoveduddannelsen har en varighed
på 4 år; heri indgår uddannelse på audiologisk
afdeling og i en speciallægepraksis. Hoveduddannelsesstillingerne
er forankret i de funktionsbærende enheder. Stillingerne er
sammensat, så der også i forløbet er en
ansættelse på en lands- landsdelsafdeling. I løbet
af uddannelsen kommer man på såvel specialespecifikke som
tværfaglige kurser, og der er også indlagt et
forskningstræningsmodul.
Udvælgelsen til hoveduddannelsesstillingerne
foregår efter pointsystem. Slutstillingsmulighederne er for tiden
særdeles gode, idet der mangler speciallæger både i
primær- og sekundærsektoren.
Fra otoweb.dk, som er den officielle website for forskning
og uddannelse på ØNH-afdelingen, Aarhus
Universitetshospital.
Obligatoriske
kurser for Speciallægeuddannelsen
Den teoretiske uddannelse er obligatorisk, og består af
generelle kurser, specialespecifikke kurser og et
forskningstræningsmodul.
Afholdelse af kurser er organiseret forskelligt og afhængig af, i
hvilken uddannelsesregion man er ansat. De Regionale
Videreuddannelsesråd administrerer de generelle kurser i 1)
Pædagogik, 2) Vejledning og 3) Ledelse, Administration og
Samarbejde (LAS). Tidspunktet for afholdelse af disse kurser (dvs.
placering i introduktions- eller hoveduddannelsesforløbet)
varierer fra region til region.
Generelt gælder, at A-kurserne (dvs. de
specialespecifikke kurser), som Sundhedsstyrelsen administrerer,
tidsmæssigt er placeret i hoveduddannelsesforløbet.
For oplysninger om A-kurserne og tilmelding kontakt
hovedkursusleder Per Cayè-Thomasen,
Gentofte Hospital
De regionale videreuddannelsesråd for læger i hver
af de tre regioner Øst, Syd og Nord er ansvarlige for at
udmønte vejledningerne for det obligatoriske
forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen.
Den tidsmæssige ramme for
forskningstræningsmodulet i speciallægeuddannelsen er tyve
dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed og ti dage til praktisk
virksomhed.
Teoretisk kursus og projektdage
Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan varierer
regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10
dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet
indgår som en integreret del af det kliniske og teoretiske
arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For
den enkelte læge har forskningstræningsmodulet
således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale
arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med
et mindre projekt samt vejledning og evaluering. Timerne kan fordeles
på sammenhængende perioder eller på enkelte dage.
Vejleder og den uddannelsessøgende læge kan endvidere
aftale, at timerne fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er
hensigtsmæssigt for det selvstændige arbejde med projektet.
Tidspunkt for forskningstræning
Forskningstræningen bør altid
gennemføres under ansættelse i et
hoveduddannelsesforløb, og skal være påbegyndt
senest to år efter ansættelsens start og afsluttet senest
et halvt år før speciallægeuddannelsen er
gennemført. Som udgangspunkt skal den teoretiske
kursusvirksomhed afvikles inden for en periode på 12
måneder.
Vejledning
Vejledere for forskningstræningsmodulet skal
være læger med dokumenteret erfaring med forskningsmetode.
Vejlederen bør i videst mulig udstrækning komme fra den
afdeling, almen praksis eller institution hvor projektet er forankret.
Vejleder kan være samme person som hovedvejleder eller
praksistutor, eller der kan udpeges en anden vejleder, hvor det er
relevant.
Dokumentation
Der kræves særskilt dokumentation for
gennemførelse af forskningstræningsmodulet attesteret af
vejleder for forskningstræningsmodulet i lægens
uddannelsesbog.
Godkendelse af det obligatoriske forskningstræningsmodul
gøres betinget af:
At de forskningsrelaterede kompetencer, der er beskrevet i
målbeskrivelsen, er attesteret.
At det forskningsrelaterede teoretiske kursus er
gennemført
At det selvstændige projekt er gennemført
At projektet er præsenteret mundtligt
Dispensation
Sundhedsstyrelsen bemyndiger de regionale
videreuddannelsesråd til at dispensere efter følgende
retnings- linier:
Uddannelsessøgende læger med dokumenteret
forskningserfaring fra før påbegyndelse af
hoveduddannelsen, enten fra gennemført ph.d. uddannelse eller i
forbindelse med tildelt medicinsk doktorgrad fra et
sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre
forskningstræningsmodulet.
Endvidere kan der efter en konkret vurdering af pågældendes
aktuelle og forventede forskningserfaring gives dispensation fra
forskningstræningsmodulet til uddannelsessøgende, der
senest to år efter påbegyndt hoveduddannelsesforløb
enten har (eller vil have) gennemført alle ph.d. studiets
teoretiske kurser og er indskrevet, eller har fået (eller vil
få) tildelt den medicinske doktorgrad.
Ansøgning om dispensation med den fornødne
dokumentation sendes til det regionale videreuddannelsesråd.
Bilag, skemaer og målbeskrivelse
for Speciallægeuddannelsen
Dokumenterne åbnes ved at trykke på
benævnelsen.
*Vedrørende. og -filer:
Det kan forekomme, at man bliver bedt om brugernavn og
adgangskode ved forsøg på download af disse filer.
Dette er dog ikke nødvendigt, tryk blot "Annuler", herefter
vises filen.
Registrering af uddannelsessøgende lægers
evalueringen af uddannelsesstillinger
Videreuddannelsesrådene har oprettet en hjemmeside, hvor
evalueringen af uddannelsesstederne (Bilag D og E)
fremover skal registreres af de uddannelsessøgende læger
(dvs. turnus, intro- og hoveduddannelsen).
Man planlægger at oprette samtlige formularer og skemaer
i dette system, men i øjeblikket er det udelukkende den
nævnte evaluering samt i enkelte uddannelsesregioner også
kursustilmeldingen.
Systemet er obligatorisk. Bruger navn er den
uddannelsessøgende læges CPR nummer, mens password'et
tilsendes af Videreuddannelsesrådet.
International uddannelse
Det er muligt at gennemgå en europæisk eksamen i
oto-rhino-laryngologi, hvilket gør det nemmere at søge
ansættelse i andre europæiske lande. Eksamen består
af en skriftlig og en mundtlige del og afholdes i forbindelse med
møder for de europæiske
øre-næse-halsselskaber (UEMS-ORL).
Nærmere oplysninger fås på hjemmesiden af
European Board Examination in Otorhinolaryngology - Head and Neck
Surgery -tryk her
Generelle
retningslinier for A-kurser
A-kurserne udbydes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen
og DSOHH. I DSOHH er der valgt et uddannelsesudvalg. Udvalgsformanden
er den dagligt ansvarlige. Udvalgets sammensætning fremgår
af DSOHH’s hjemmeside.
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb indebærer, at
lægen deltager i de obligatoriske A-kurser, således som det
fremgår af fagets målbeskrivelse. Den enkelte læge
sikrer selv, at kurserne er gennemført inden for de
første 1½ år af det fireårige
uddannelsesforløb.
Konkrete oplysninger om aktuelle A-kurser findes på den lukkede
del af DSOHH’s hjemmeside. Medlemmer af DSOHH har adgang til
denne sektion efter login. Nye kursister, som endnu ikke skulle
være medlem af DSOHH, får meddelt brugernavn og adgangskode
ved den første tilmelding til et kursus.
På hjemmesidens lukkede del (under A-kurser) er
det muligt at se
- Tid og stede for planlagte kurser
- Kursusprogram
- Relevant litteratur
- Deltagerliste
- Navn på delkursusleder
- Navn på hovedkursusleder med mail-adresse.
Tilmelding
Tilmelding til det enkelte kursus sker elektronisk til
hovedkursuslederen, som i samarbejde med hjemmesidens webmaster
opdaterer deltagerlisten.
Tilmelding til det enkelte kursus som regel senest 3
måneder inden første kursusdag. Tilmeldingsfristen er
anført på hjemmesiden.
Afmelding
I tilfælde, hvor en kursusdeltager på
deltagerlisten alligevel ikke kan møde til kurset, meddeles
dette hurtigst muligt til hovedkursuslederen, så en anden kollega
kan få tilbudt pladsen.
Prioritering af deltagerne
Ved over-booking sikrer hovedkursuslederen, at princippet
”først til mølle…” følges. Dog
prioriteres ældste kolleger frem for kolleger fra yngste
årgang.
Økonomi
Kurserne finansieres af Sundhedsstyrelsen. Tjenestefrihed
med løn samt dækning af udgifter til transport og evt.
overnatning aftales med arbejdsgiveren. Den direkte omkostning for SST
ved at afholde det enkelte kursus er ca. 70 000 kr.
Hovedparten af kurserne indebærer dissektionsøvelser. De
anvendte instrumenter stilles til rådighed af et instrumentfirma.
Evaluering
Alle kursister opfordres til at evaluere kursets
undervisere, kursets indehold og kursusrammer. Ved kursets afslutning
foretages desuden en mundtlig evaluering. De skriftlige evalueringer
bearbejdes og sendes til DSOHH’s uddannelsesudvalg og
delkursuslederen sikrer at samtlige undervisere orienteres om
evalueringsresultatet. Evaluering af den enkelte kursist er ikke
formaliseret i øjeblikket.
Fravær ved sygdom
Kurserne er obligatoriske, hvilket naturligvis betyder, at kursisterne
møder til tiden og er til stede ved hele det anførte
kursusprogram. I tilfælde af akut opstået sygdom aftales
med hovedkursuslederen i hvilket omfang, det er nødvendigt at
tage kurset om.
Det er delkursuslederens pligt at sikre, at kursusdeltagerne opfylder
mødepligten.
Eksplicit skal det præciseres, at fravær sidste dag
på kurset med henvisning til, at en vagt på afdelingen,
skal passes eller børn, som skal hentes fra institution eller
andre sociale aktiviteter ikke accepteres.
Godkendelse af delkursus
Ved evalueringsseancen sidst i kursusforløbet dokumenterer
delkursuslederen med angivelse af dato og signatur godkendelse af
kursusforløbet. Dokumentationen skrives p.t. i logbogen (side 16
i logbog fra 2004) og opbevares i den enkeltes portefølje.
Når alle seks kurser er godkendt, påhviler det den
uddannelsesansvarlige læge på kursistens afdeling, at
kontrasignere det samlede kursusbevis.
Januar, 2010.
Ingolf Sveinbjørnsson
Hovedkursusleder
Tilmelding til
A-kurser
Tilmelding foregår ved at kontakte
hovedkursuslederen Per Cayè-Thomasen,
Gentofte Hospital pr. email.
Man vil herefter modtage brugernavn og
password til medlemssektionen, hvor man kan få forskellige
informationer om kurserne (dato for afholdelse, deltagerlister,
litteratur, program, m.m.).
Login foregår gennem link i
menubjælken til venstre: ( Login for medlemmer)
-filer:
NY!