Her kan man finde en beskrivelse af specialet, informationer om, hvordan uddannelsen er
opbygget, få gode grunde til at vælge specialet og få adgang til relevante bilag og
links:
Specialet oto-rhino-laryngologi er et kirurgisk speciale, som omfatter forebyggelse,
diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i
områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens
bløddele inkl. glandula thyreoidea samt ansigtsskelet. Derudover foretages diagnostik af
sygdomme i mediastinum, bronkier og esofagus samt kranienervediagnostik. Indenfor samtlige
områder foregår desuden såvel eksperimentel som klinisk forskning.
Audiologi er et ekspertområde indenfor oto-rhino-laryngologi, hvor udredning og
behandling af høretab foregår.
Omkring en række tilstande er der en samarbejde med andre specialer. Det drejer sig
bl.a. om Pædiatri (især børn med infektioner i øvre luftveje), Thoraxkirurgi og
Lungemedicin (især ved udredning af lungecancer), Neuromedicin (især patienter med
svimmelhed og kranienervesymptomer), Neurokirurgi (især patienter med svære
hovedtraumer, kraniofaciale misdannelser, tumorer i kraniebasis og acusticusneurinomer),
Odontologi (især vedr. ansigtsfrakturer, komplicerede tandinfektioner og
mundhulelidelser), Endokrinologi (thyreoidea- og parathyreoidealidelser), Mikrobiologi
(Infektionssygdomme), Patologi (tumorudredning), Radiologi (billeddiagnostik),
Plastikkirurgi (større ansigtsskader, og rekonstruktioner efter større hoved-halskirurgi
specielt efter cancerkirurgi) og Onkologi (behandling af maligne tumorer lokaliseret i
specialets regioner).
Patientklientellet spænder over et aldersinterval fra nyfødte til gamle med
sygdomsintensiteter fra "raske" med mindre problemer til alvorligt syge. Som en
konsekvens heraf rummer specialet også palliation og terminal behandling. En stor del af
patienterne får foretaget større eller mindre kirurgiske indgreb forudgået af
forskellige udredningsprogrammer. Derudover varetager specialet udredning med henblik på
medicinsk behandling. Endelig er en del af patienterne akut syge med behov for akut
medicinsk og/eller kirurgisk intervention.
Der er ca. 150 fuldtidspraktiserende speciallæger i oto-rhino-laryngologi og ca.
ligeså mange slutstillinger i hospitalssektoren. En stor del af patientklientellet
diagnosticeres og behandles af praktiserende speciallæger. Mange speciallægepraksis har
tilknyttet anæstesiologer, således at der kan udføres diagnostik og behandling i
kortvarig generel anæstesi.
Der er hovedfunktionsafdelinger i alle regioner. Deres hovedopgaver er behandling af
specialets benigne kirurgiske lidelser samt udredning for maligne sygdomme. Gennem de
senere år er en del af den kirurgiske aktivitet omlagt fra stationær til ambulant
kirurgi med faldende sengemasse til følge.
Der er landsdelsafdelinger på Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Odense
Universitetshospital, Århus Sygehus og på Ålborg Sygehus. Afdelingerne er
hovedfunktionsafdelinger for nærområdet, men varetager derudover behandlingen af
specialets cancersygdomme i samarbejde med de onkologiske afdelinger samt de
højtspecialiserede landsdelsfunktioner (fe.eks. cochlear implant). Derudover er der
enkelte afdelinger i regionerne, som ud over hovedfunktionen også varetager såkaldte
regionsfunktioner. Disse omfatter f.eks. otoscleroseoperationer, rhinoplastikoperationer
og næse-bihuleoperationer med navigation (CAS-FESS).
Man kan bruge sin uddannelse indenfor såvel primær- som sekundærsektoren.
Patientklientellet er meget varieret, fra børn med øreproblemer over patienter der har
brækket næsen eller har en aldersbetinget hørenedsættelse men ellers er raske, til
alvorligt syge patienter. Aldersspekteret dækker fra nyfødte til gamle. Der er en
blanding af medicinsk og kirurgisk behandling, med en overvægt af det kirurgiske. Der er
i alle tilfælde instrumenthåndtering. Der er gode forskningsmuligheder indenfor mange
facetter af specialet, hvor der ret hurtigt kan samles et ret stort antal patienter.
Danmark har videnskabeligt hævdet sig internationalt indenfor flere områder af
specialet. Vagtbelastningen hører ikke til de værste.
Gode råd til at blive øre-næse-hals læge
ved kusist Cecilie Felding
Har man lyst til at prøve kræfter med faget skal man bare komme i gang og søge en
introduktionsstilling eller et kortere vikariat enten på en øre-næse-hals afdeling
eller en audiologisk afdeling. Husk at søge flere steder, da det ikke er sikkert, at man
får stillingen første gang. Det kan tit svare sig at bruge lidt tid på pendling, da man
på de perifere sygehuse typisk kan tilbyde nogle andre ting i uddannelsen end på de
centrale sygehuse.
Hvis man kommer tril at vente på en introduktionsstilling eller en hoveduddannelse kan
ventetiden bruges til at kvalificere dig. Hvis man ikke kender til specialet på forhånd,
kan det være en rigtigt god ide at tage kontakt til en yngre læge i specialet og
”gå med” i en vagt. Kontakt evt. en praktiserende øre-næse-halslæge og tag
på studiebesøg i en praksis, for at se arbejdsgangen der.
Har man svært ved at få introduktionstilling i netop otorhinolaryngologien, kan man
med fordel søge arbejde i eet af de ovennævnte specialer, hvor særligt kirurgisk
erfaring vil blive vægtet højt.
Nedenstående er til inspiration og skal på ingen måde forstås på den måde, at alt
det nævnte kræves for at få adgang til specialet. Man kan plukke i det, som man lyster.
Man kan forsøge at kvalificere sig indenfor de forskellige lægeroller:
Medicinsk ekspert
Her påtænkes klinisk erfaring i enten ØNH specialet inkl. audiologi eller andre
specialer. Det kan være alt fra basalkirurgiske færdigheder opnået i skadestuen til
vurdering af lungecancer patienter på medicinsk afdeling. Endvidere kan man deltage i
kurser for at udbygge din kliniske viden.
Dette kan omfatte forskellige kommunikationskurser, man har deltaget i. Man har måske
undervist lægestuderende eller sygeplejersker på studiet efter man er blevet færdig.
Undervisning i anden sammenhæng kan også tælle med.
Samarbejder
Her kan man evt. dokumentere, at man har siddet i LMU eller et andet samarbejdsudvalg,
hvor samarbejdet med f.eks. andre faggrupper har været vægtet højt. Man har evt.
deltaget i et kvalitetssikringsprojekt og kan dokumentere dette.
Leder/admintrator
Måske har man været involveret i administrativt arbejde med vagtplanlægning eller
planlægning af undervisning eller journalclubs. Alternativt været tillidsmand (TR) eller
haft andre administrative opgaver i afdelingen. Evt. har man været vejleder for
medicinstuderende eller andre yngre kollegaer.
Sundhedsfremmer
Her tænkes f.eks. på rådgivning af patienter i forbindelse med rygning, alkohol og
vægttab. Man kan f.eks. sætte dig ind i hvilke ryge-stop tilbud, der findes på ens eget
sygehus og undervise sine kolleger på afdelingen i at udnytte ressourcerne bedre.
Akademiker
Her tænkes på kritisk artikelgennemgang til morgenundervisning eller journalclubs. Man
kan spørge den uddannelses- eller forskningsansvarlige overlæge på ens afdeling, om der
findes mulighed for at lave en kasuistik eller deltage i skrivning af en artikel.
Alternativt kan man måske komme til at fremlægge forskningsmateriale på en konference
eller i et videnskabeligt forum eller lave en poster hertil. Hold øjne og øre åbne for
om der skulle komme en ”særlig” case og lad kollegerne vide, at man er
interesseret.
Professionel
Her kan man deltage i forskellige kurser i kommunikation og lægeetik, som blandt andet
Lægeforeningen jævnligt tilbyder.
Sluttelig skal det nævnes, at øre-næse-hals specialet for tiden er meget søgt og at
det kan være svært at få en stilling. Det kan derfor kræve en del målrettet arbejde
at få hoveduddannelsen.
Efter endt turnusuddannelse kommer man ind i specialet i en introduktionsstilling af et
års varighed. Denne stillingstype findes på alle afdelinger. Hoveduddannelsen har en
varighed på 4 år; heri indgår uddannelse på audiologisk afdeling og i en
speciallægepraksis. Hoveduddannelsesstillingerne er forankret i de funktionsbærende
enheder. Stillingerne er sammensat, så der også i forløbet er en ansættelse på en
lands- landsdelsafdeling. I løbet af uddannelsen kommer man på såvel specialespecifikke
som tværfaglige kurser, og der er også indlagt et forskningstræningsmodul.
Udvælgelsen til hoveduddannelsesstillingerne foregår efter pointsystem.
Slutstillingsmulighederne er for tiden særdeles gode, idet der mangler speciallæger
både i primær- og sekundærsektoren.
Den teoretiske uddannelse er obligatorisk, og består af generelle kurser,
specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul.
Afholdelse af kurser er organiseret forskelligt og afhængig af, i hvilken
uddannelsesregion man er ansat. De Regionale Videreuddannelsesråd administrerer de
generelle kurser i 1) Pædagogik, 2) Vejledning og 3) Ledelse, Administration og
Samarbejde (LAS). Tidspunktet for afholdelse af disse kurser (dvs. placering i
introduktions- eller hoveduddannelsesforløbet) varierer fra region til region.
Generelt gælder, at A-kurserne(dvs.
de specialespecifikke kurser), som Sundhedsstyrelsen administrerer, tidsmæssigt er
placeret i hoveduddannelsesforløbet.
For oplysninger om A-kurserne og tilmelding kontakt hovedkursusleder Ingolf Sveinbjørnsson ,
Slagelse Sygehus
De regionale videreuddannelsesråd for læger i hver af de tre regioner Øst, Syd og
Nord er ansvarlige for at udmønte vejledningerne for det obligatoriske
forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen.
Den tidsmæssige ramme for forskningstræningsmodulet i speciallægeuddannelsen er tyve
dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed og ti dage til praktisk virksomhed.
Teoretisk kursus og projektdage
Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan varierer regionerne imellem, men den
skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af
forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske og teoretiske
arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har
forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale
arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt
vejledning og evaluering. Timerne kan fordeles på sammenhængende perioder eller på
enkelte dage. Vejleder og den uddannelsessøgende læge kan endvidere aftale, at timerne
fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er hensigtsmæssigt for det selvstændige
arbejde med projektet.
Tidspunkt for forskningstræning
Forskningstræningen bør altid gennemføres under ansættelse i et
hoveduddannelsesforløb, og skal være påbegyndt senest to år efter ansættelsens start
og afsluttet senest et halvt år før speciallægeuddannelsen er gennemført. Som
udgangspunkt skal den teoretiske kursusvirksomhed afvikles inden for en periode på 12
måneder.
Vejledning
Vejledere for forskningstræningsmodulet skal være læger med dokumenteret erfaring med
forskningsmetode.
Vejlederen bør i videst mulig udstrækning komme fra den afdeling, almen praksis eller
institution hvor projektet er forankret. Vejleder kan være samme person som hovedvejleder
eller praksistutor, eller der kan udpeges en anden vejleder, hvor det er relevant.
Dokumentation
Der kræves særskilt dokumentation for gennemførelse af forskningstræningsmodulet
attesteret af vejleder for forskningstræningsmodulet i lægens uddannelsesbog.
Godkendelse af det obligatoriske forskningstræningsmodul gøres betinget af:
At de forskningsrelaterede kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, er
attesteret.
At det forskningsrelaterede teoretiske kursus er gennemført
At det selvstændige projekt er gennemført
At projektet er præsenteret mundtligt
Dispensation
Sundhedsstyrelsen bemyndiger de regionale videreuddannelsesråd til at dispensere efter
følgende retnings- linier:
Uddannelsessøgende læger med dokumenteret forskningserfaring fra før påbegyndelse af
hoveduddannelsen, enten fra gennemført ph.d. uddannelse eller i forbindelse med tildelt
medicinsk doktorgrad fra et sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre
forskningstræningsmodulet.
Endvidere kan der efter en konkret vurdering af pågældendes aktuelle og forventede
forskningserfaring gives dispensation fra forskningstræningsmodulet til
uddannelsessøgende, der senest to år efter påbegyndt hoveduddannelsesforløb enten har
(eller vil have) gennemført alle ph.d. studiets teoretiske kurser og er indskrevet, eller
har fået (eller vil få) tildelt den medicinske doktorgrad.
Ansøgning om dispensation med den fornødne dokumentation sendes til det regionale
videreuddannelsesråd.
Det kan forekomme, at man bliver bedt om brugernavn og adgangskode ved forsøg på
download af disse filer. Dette er dog ikke nødvendigt, tryk blot
"Annuler", herefter vises filen.
Registrering af uddannelsessøgende lægers evalueringen af uddannelsesstillinger
Videreuddannelsesrådene har oprettet en hjemmeside, hvor evalueringen af
uddannelsesstederne (Bilag D og E) fremover skal
registreres af de uddannelsessøgende læger (dvs. turnus, intro- og hoveduddannelsen).
Man planlægger at oprette samtlige formularer og skemaer i dette system, men i
øjeblikket er det udelukkende den nævnte evaluering samt i enkelte uddannelsesregioner
også kursustilmeldingen.
Systemet er obligatorisk. Bruger navn er den uddannelsessøgende læges CPR nummer,
mens password'et tilsendes af Videreuddannelsesrådet.
Det er muligt at gennemgå en europæisk eksamen i oto-rhino-laryngologi, hvilket gør
det nemmere at søge ansættelse i andre europæiske lande. Eksamen består af en
skriftlig og en mundtlige del og afholdes i forbindelse med møder for de europæiske
øre-næse-halsselskaber (UEMS-ORL).
Nærmere oplysninger fås på hjemmesiden af European Board Examination in
Otorhinolaryngology - Head and Neck Surgery -tryk her
A-kurserne udbydes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og DSOHH. I DSOHH er der
valgt et uddannelsesudvalg. Udvalgsformanden er den dagligt ansvarlige. Udvalgets
sammensætning fremgår af DSOHH’s hjemmeside.
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb indebærer, at lægen deltager i de obligatoriske
A-kurser, således som det fremgår af fagets målbeskrivelse. Den enkelte læge sikrer
selv, at kurserne er gennemført inden for de første 1½ år af det fireårige
uddannelsesforløb.
Konkrete oplysninger om aktuelle A-kurser findes på den lukkede del af DSOHH’s
hjemmeside. Medlemmer af DSOHH har adgang til denne sektion efter login. Nye kursister,
som endnu ikke skulle være medlem af DSOHH, får meddelt brugernavn og adgangskode ved
den første tilmelding til et kursus.
På hjemmesidens lukkede del (under A-kurser) er det muligt at se
- Tid og stede for planlagte kurser
- Kursusprogram
- Relevant litteratur
- Deltagerliste
- Navn på delkursusleder
- Navn på hovedkursusleder med mail-adresse.
Tilmelding
Tilmelding til det enkelte kursus sker elektronisk til hovedkursuslederen, som i
samarbejde med hjemmesidens webmaster opdaterer deltagerlisten.
Tilmelding til det enkelte kursus som regel senest 3 måneder inden første kursusdag.
Tilmeldingsfristen er anført på hjemmesiden.
Afmelding
I tilfælde, hvor en kursusdeltager på deltagerlisten alligevel ikke kan møde til
kurset, meddeles dette hurtigst muligt til hovedkursuslederen, så en anden kollega kan
få tilbudt pladsen.
Prioritering af deltagerne
Ved over-booking sikrer hovedkursuslederen, at princippet ”først til
mølle…” følges. Dog prioriteres ældste kolleger frem for kolleger fra yngste
årgang.
Økonomi
Kurserne finansieres af Sundhedsstyrelsen. Tjenestefrihed med løn samt dækning af
udgifter til transport og evt. overnatning aftales med arbejdsgiveren. Den direkte
omkostning for SST ved at afholde det enkelte kursus er ca. 70 000 kr.
Hovedparten af kurserne indebærer dissektionsøvelser. De anvendte instrumenter stilles
til rådighed af et instrumentfirma.
Evaluering
Alle kursister opfordres til at evaluere kursets undervisere, kursets indehold og
kursusrammer. Ved kursets afslutning foretages desuden en mundtlig evaluering. De
skriftlige evalueringer bearbejdes og sendes til DSOHH’s uddannelsesudvalg og
delkursuslederen sikrer at samtlige undervisere orienteres om evalueringsresultatet.
Evaluering af den enkelte kursist er ikke formaliseret i øjeblikket.
Fravær ved sygdom
Kurserne er obligatoriske, hvilket naturligvis betyder, at kursisterne møder til tiden og
er til stede ved hele det anførte kursusprogram. I tilfælde af akut opstået sygdom
aftales med hovedkursuslederen i hvilket omfang, det er nødvendigt at tage kurset om.
Det er delkursuslederens pligt at sikre, at kursusdeltagerne opfylder mødepligten.
Eksplicit skal det præciseres, at fravær sidste dag på kurset med henvisning til, at en
vagt på afdelingen, skal passes eller børn, som skal hentes fra institution eller andre
sociale aktiviteter ikke accepteres.
Godkendelse af delkursus
Ved evalueringsseancen sidst i kursusforløbet dokumenterer delkursuslederen med angivelse
af dato og signatur godkendelse af kursusforløbet. Dokumentationen skrives p.t. i
logbogen (side 16 i logbog fra 2004) og opbevares i den enkeltes portefølje. Når alle
seks kurser er godkendt, påhviler det den uddannelsesansvarlige læge på kursistens
afdeling, at kontrasignere det samlede kursusbevis.
Tilmelding foregår ved at kontakte hovedkursuslederen Per Cayè-Thomasen, Gentofte
Hospital pr. email.
Man vil herefter modtage brugernavn og password til
medlemssektionen, hvor man kan få forskellige informationer om kurserne (dato for
afholdelse, deltagerlister, litteratur, program, m.m.).
Login foregår gennem link i menubjælken til venstre: ( Login for medlemmer)
-filer: