| . |
|
|
||||||
Selskabets historie
|
|
|||||||
| . |
|
|
||||||
Selskabets historie
|
|
|||||||
|
Fra at diagnose og behandling af lidelser i øre-, næse- og halsområdet blev varetaget af kirurger og til dels medicinere, oplevede man i anden halvdel af 1800-tallet en tiltagende specialisering. Lægen Wilhelm Meyer (1824-1895) havde observeret mange patienter med øre-, næse- og hals relaterede sygdomme i sin lægepraksis og blev tiltagende interesseret i deres behandling. Han åbnede derfor i 1865 den første øreklinik i København. Efter at have set en lang række patienter beskrev han i 1868 som den første adenoide vegetationer og deres følger (tunghørhed, snøvlende tale, ophævet næserespiration). Ligeledes gav han en beskrivelse af den kirurgiske fjernelse af vegetationerne. Med denne opdagelse blev han anerkendt i internationale lægekredse. Wilhelm Meyer døde i 1895 på en rejse i Italien (link til beskrivelse af Meyers gravsted klik her)
Wilhelm Meyer I de efterfølgende årtier åbnede flere ørelægepraksis, dels bemandet med Meyers tidligere assistenter, dels med andre otolaryngologisk interesserede læger. Den otolaryngologiske ekspertise var i vid omfang opnået ved selvstudium og ved studierejser. Omkring århundredeskiftet fandtes allerede 14 praktiserende ørelæger i København og 9 i provinsen. Samtidig blev de første øreklinikker på offentlige sygehuse grundlagt.
I 1883 etablerede Ernst Schmiegelow (1856-1949), som havde erhvervet sin oto-laryngologiske viden på en række studierejser til udlandet, en beskeden poliklinik på Kommunehospitalet i København. Siden kom flere ambulante klinikker til og i 1884 opnåede Schmiegelow indlæggelsesret på Sct. Josefs Hospital. I 1898 begyndte Schmiegelow sin viksomhed på Fredriks Hospital, hvor han oprettede universitetsøreklinikken. Han blev docent i oto-laryngologi ved universitetet og senere i 1901 titulær professor i faget. På det ny Rigshospital blev der i 1910 oprettet en regelret oto-laryngologisk afdeling hvor Schmiegelow blev overlæge. I 1916 fik han titel som fungerende professor i oto-laryngologi ved Københavns universitet.
Ernst Schmiegelow En af Meyers assistenter - Holger Mygind (1855-1928) - var en anden af de oto-laryngologiske forgangsmænd i denne periode. Efter ansættelse hos Meyer, etablerede han i 1889 sin egen øre-, næse- og halsklinik i København. Han dygtiggjorde sig med studierejser til bl.a. England og USA og blev i hhv. 1897 og 1898 chef for de otologiske klinikker på Garnisons Sygehuset og Kommunehospitalet. I 1905 lykkedes det Mygind at indrette landets første store offentlige oto-laryngologiske afdeling med sengepladser på Kommunehospitalet (7. afdeling, sammen med øjenafdelingen).
Holger Mygind Med oprettelsen af øreklinikker, hospitalsafdelinger og et regelret professorat var det oto-laryngologiske speciale således blevet en realitet.
Øreklinikken på Kommunehospitalet i København
Som i andre specialfag, havde lægerne i det nyoprettede oto-laryngologiske speciale behov for udveksling af erfaringer og ideer. Hidtil havde møder i Københavns Medicinske Selskab opfyldt denne funktion, men dette kunne ikke længere varetage opgaven tilfredsstillende. Schmiegelow og hans kollega Anders Grønbech (1857-1912) fremkom i 1899 med ideen om etablering af en oto-laryngologisk forening. Man indkaldte de oto-laryngologisk orienterede læger til et møde den 25. februar 1899. Ud over Schmiegelow og Grønbech kom ni otolaryngologer til det stiftende møde (M. Buhl, V. Keckscher, G. Kiær, V. Klein, J. Møller, H. Saxild, H. Schousboe, V. Stein og A. Vincent). Dansk Otolaryngologisk Forening med Ernst Schmiegelow som formand var blevet stiftet.
Schmiegelow og den første bestyrelse sad uændret indtil 1904. Det år blev der afholdt den første egentlige generalforsamling, hvor Grønbech afløste Schmiegelow som formand. I 1905 sluttede Mygind sig til foreningen. Foreningens møder blev i starten afholdt på Fredriks Hospital, men blev i forbindelse med etableringen af andre øreafdelinger lidt efter lidt også afholdt på Rigshospitalet, Kommunehospitalet, Finsensinstituttet samt i provinsen. Enkelte møder afholdtes i Skåne, da der efterhånden var blevet optaget et ikke ubetydeligt antal svenskere i foreningen. I 1908 blev foreningens navn ændret til Dansk Otolaryngologisk Selskab, da man ikke længere skulle varetage medlemmernes økonomiske forhold overfor sygekasserne. Medlemstallet steg stødt gennem de efterfølgende år:
Der blev årligt afholdt en række møder (i mange år 6-8 møder), hvor videnskabelige arbejder blev præsenteret og forskellige sygehistorier og behandlinger diskutteret. Fra 1908 blev der indført foredrag ved internationalt kendte foredragsholdere. Referater fra møderne og de videnskabelige foredrag blev - og bliver fortsat - udgivet i de årlige Selskabsforhandlinger. I 1909 fremsatte Mygind forslag om at afholde en sammenkomst af skandinaviske otolaryngologer. Dette resulterede i afholdelse af den 1. Nordiske Otolaryngolog Kongres i København i 1911 med Mygind som præsident. Ved den lejlighed blev Nordisk Otolaryngologisk Forening stiftet. I de efterfølgende år blev disse kongresser - bortset fra krigsårene - afholdt hvert 3. år i forskellige byer i Norden. Efter mange års forhandlinger lykkedes det i 1918 at indføre en specialistforordning, som formaliserede uddannelsen og retten til at benytte betegnelsen oto-laryngolog. Dette havde været vanskelig, da man i almen kirurgiske kredse havde været imod en tiltagende specialisering i lægefaget. I 1918 - på 50 års dagen for Wilhelm Meyers publikationen om de adenoide vegetationer - startedede udgivelsen af tidsskriftet Acta Oto-laryngologica (Stockholm) på foranledning af Gunnar Holmgren. I dette tidsskriftet blev - og bliver den dag i dag - ud over almindelige videnskabelige artikler også udgivet proceedings fra de Nordiske Kongresser. I 1928 blev den 1. Internationale Otolaryngologkongres afholdt i København. Tidligere havde der været afholdt internationale lægekongresser med særskildte laryngologiske og otologiske sessioner.
1. Internationale Otolaryngologkongres i København Ernst Schmiegelow blev udnævnt til første æresmedlem i Selskabet i 1929.
Selskabets formænd i perioden:
Første møde i Selskabet efter krigen blev afholdt den 22. september 1945 på Kommunehospitalet. Selskabets 50 års jubilæum blev fejret i 1949 med repræsentanter fra alle nordiske lande. Første møde i Selskabet om audiologi fandt sted i 1950. Regeringen vedtog lov on tunghøre og døve, hvilket resulterede i oprettelsen af 3 hørecentraler. I 1951 blev der indført §14 udvalg m.h.p at vurdere kvalifikationer af overlægeansøgere med hhv. 1 repræsentant fra København, fra provinsen og fra det samlede selskab. Første efteruddannelseskursus (i bronchoskopi) blev afholdt i 1958.
Efteruddannelseskursus i bronchoskopi i 1958 Selskabets 60 års jubilæum blev fejret i 1959. Samme år indførte man en otolaryngologisk diagnoseliste i overenstemmelse med den nye internationale sygdomsklassifikation. I slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne begyndte man at udarbejde forslag til den postgraduate uddannlse (de senere A-kuser). Bl.a. fremlagde man krav om 3 måneders audiologi. På opfordring af Dansk Medicinsk Selskab blev der i 1963 oprettet et forskningsudvalg. Nye specialistregler trådte i kraft den 1. juni 1966. Øreafdelingerne blev klassificeret i a-, b- og c- afdelinger med specielle uddannelses kompetencer. Ud over den kliniske otorhinolaryngologiske uddannelse blev der krævet gennemførelse af et teoretisk kursus (A-kursus) samt 3 måneders audiologisk uddannelse. I 1968 - i 100 året for Wilhelm Meyers publikation om adenoide vegetationer - afholdt Selskabet den første Wilhelm Meyer forelæsning, som efterfølgende skulle holdes hvert 3. år. Første foredragsholder var Harold Schuknecht fra Boston med foredraget: Komplikationer ved stapedektomi. I forbindelse med Selskabets 75 års jubilæum i 1974 blev der afholdt en lang række foredrag, herunder også nogle med historisk indhold. Desuden indførte man for første gang et logo. Dette var udført af ørelæge Olaf Boserup Kirstein.
Selskabets logo fra 1974 til 1991
I 1988 blev Ørelæge Hans Skouby's og Hustru Emma Skouby's Fond oprettet. I 1991 blev der indført stillingsbetegnelsen overenskomsansatte vagtbærende overlæger. Samme år blev Selskabets navn ændret til:
Samtidig blev logoet ændret til den aktuelle udgave.
Selskabets logo siden 1991 Speciallægebekendtgørelsen trådte også i kraft i 1991. Her indførte man begrebet enkeltstillingsklassifikation. Selskabet gennemgik i 1994 en gennemgribende strukturændring, idet det fremover blev organiseret i følgende udvalg: Specialistregeludvalg, Kursusudvalg, Efteruddannelsesudvalg, Forsknings- og Fondsudvalg, Internationalt udvalg, Koordinationsudvalg. Poul Traun-Pedersens mindelegat blev stiftet i 1995. I 1999 blev 100 års jubilæet fejret med stor deltagelse af Selskabets medlemmer.
Medlemstallet gennem årene:
Selskabets formænd i perioden:
|
||||
